2K Sports vender tilbage med deres fremragende basketball-serie, men nyskabelserne udebliver, og sværhedsgraden stiger.2K er fulgt i EAs fodspor med årlige udgivelser af sportstitler. En af de stærkeste titler er NBA 2K, der for længst har slået EAs egen NBA Live, men med dette års udgivelse falder 2K under samme forbandelse, som EA har lidt af i mange år: Manglende fornyelse. Spillet leverer stadig basketball til topkarakter, men oplevelsen føles lidt som sidste år og årene før.Få bolden i kurven – hvis du kanSom sagt har de tidligere års udgivelser i NBA 2K-serien været unægtelig gode og ikke mindst realistiske, men netop denne realisme har også altid været spillets akilleshæl. Det gælder desværre stadigvæk, og hvis man ikke allerede har gjort sig bekendt med serien
, så får man hurtigt store problemer. Dette kommer ikke mindst til udtryk, når man skal tage sig af frikast. Dette skal gøres med det højre joystick, og det hjælper bestemt ikke nybegyndere. Det kræver en masse timing, og ligeså snart man har styr på det, rammer realismen, når man skal skyde med en ny spiller, da der er forskel på de forskellige spilleres skud og teknik. Det har altid været en god tanke i spillet at bringe realismen på banen, men i sidste ende går det uheldigvis mere udover spillet, end det gavner.Det er dog ikke kun på banen, at spillet kæmper imod sin egen stærke side. Der er som altid gjort et massivt arbejde indenfor statistikker og mulighederne i spillet, men når det bliver fremstillet med et elendigt menu-system, så er der ikke meget at stille op. Menuerne er klodsede og indviklede, og selvom der er så meget guf for fans af sporten, så bliver det hurtigt alt for klumset at finde rundt i. Man ender hurtigt i den forkerte menu, hvilket resulterer i direkte frustration.Der er dog ikke kun dårlige sider af 2K9. Spillet er på selve banen flydende og en nydelse, specielt hvis man er fan af basketball. Man bliver hurtigt fanget af stemningen, og for en gangs skyld er realismen ikke lig med frustrerende underholdning. Der er fart i kampene, og selvom sværhedsgraden for nogen vil være nok til at droppe spillet, så bør man prøve at lære teknikkerne i spillet. Når først de sidder i skabet, så folder underholdningen sig virkelig ud.Sved på panden og pumpende musikSelvom sværhedsgraden gør spillet mindre underholdende, end det burde være, så gør grafikken sit for, at man glemmer sine frustrationer. De fleste af spillerne ligner sit virkelig jeg, og selvom der er de typiske ansigter, der ligner noget, der er løgn, så er arbejdet generelt set godt klaret. Det er en fornøjelse at se spillet udfolde sig visuelt, også selvom man godt kunne have været foruden de tvivlsomme drop i spillets framerate, som desværre dukker op, når der sker lige lovligt meget på banen.Kommentatorerne gør også et ganske godt arbejde med at kommentere kampene, og der bliver virkelig fulgt med i, hvad der sker på banen. Desværre viser det sig hurtigt efter nogle kampe, at der ikke går lang tid, før man hører de samme kommentarer igen og igen. Selve spillets soundtrack er heller ikke noget at komme op og ringe over. Her er de sædvanlige tunge hiphop-sange, og selvom prominente navne som Gnarls Barkley og Beastie Boys optræder med sange, så er det desværre stadig temmelig klichefyldt.Når realisme bliver for realistiskDet er en skam, at 2K9 lider af de samme fejl, som dets forgængere har lidt under. Realismen er altid vigtig i sådan et spil, men det kan også blive for meget af det gode. Spillet er langtfra tilgængeligt for nybegyndere, og det er ellers en skam, for bag facaden gemmer der sig et af de dybeste sportsspil nogensinde. Her er alt, hvad hjertet kan begære af statistik og spilmuligheder, og selve afviklingen af spillet på banen er heller ikke helt dårligt. Uheldigvis formår det ikke at balancere på den fine streg mellem realisme og for høj sværhedsgrad, hvilket i sidste ender resulterer i et spil, der kun vil tiltale de erfarne NBA 2K-spillere.
, så får man hurtigt store problemer. Dette kommer ikke mindst til udtryk, når man skal tage sig af frikast. Dette skal gøres med det højre joystick, og det hjælper bestemt ikke nybegyndere. Det kræver en masse timing, og ligeså snart man har styr på det, rammer realismen, når man skal skyde med en ny spiller, da der er forskel på de forskellige spilleres skud og teknik. Det har altid været en god tanke i spillet at bringe realismen på banen, men i sidste ende går det uheldigvis mere udover spillet, end det gavner.Det er dog ikke kun på banen, at spillet kæmper imod sin egen stærke side. Der er som altid gjort et massivt arbejde indenfor statistikker og mulighederne i spillet, men når det bliver fremstillet med et elendigt menu-system, så er der ikke meget at stille op. Menuerne er klodsede og indviklede, og selvom der er så meget guf for fans af sporten, så bliver det hurtigt alt for klumset at finde rundt i. Man ender hurtigt i den forkerte menu, hvilket resulterer i direkte frustration.Der er dog ikke kun dårlige sider af 2K9. Spillet er på selve banen flydende og en nydelse, specielt hvis man er fan af basketball. Man bliver hurtigt fanget af stemningen, og for en gangs skyld er realismen ikke lig med frustrerende underholdning. Der er fart i kampene, og selvom sværhedsgraden for nogen vil være nok til at droppe spillet, så bør man prøve at lære teknikkerne i spillet. Når først de sidder i skabet, så folder underholdningen sig virkelig ud.Sved på panden og pumpende musikSelvom sværhedsgraden gør spillet mindre underholdende, end det burde være, så gør grafikken sit for, at man glemmer sine frustrationer. De fleste af spillerne ligner sit virkelig jeg, og selvom der er de typiske ansigter, der ligner noget, der er løgn, så er arbejdet generelt set godt klaret. Det er en fornøjelse at se spillet udfolde sig visuelt, også selvom man godt kunne have været foruden de tvivlsomme drop i spillets framerate, som desværre dukker op, når der sker lige lovligt meget på banen.Kommentatorerne gør også et ganske godt arbejde med at kommentere kampene, og der bliver virkelig fulgt med i, hvad der sker på banen. Desværre viser det sig hurtigt efter nogle kampe, at der ikke går lang tid, før man hører de samme kommentarer igen og igen. Selve spillets soundtrack er heller ikke noget at komme op og ringe over. Her er de sædvanlige tunge hiphop-sange, og selvom prominente navne som Gnarls Barkley og Beastie Boys optræder med sange, så er det desværre stadig temmelig klichefyldt.Når realisme bliver for realistiskDet er en skam, at 2K9 lider af de samme fejl, som dets forgængere har lidt under. Realismen er altid vigtig i sådan et spil, men det kan også blive for meget af det gode. Spillet er langtfra tilgængeligt for nybegyndere, og det er ellers en skam, for bag facaden gemmer der sig et af de dybeste sportsspil nogensinde. Her er alt, hvad hjertet kan begære af statistik og spilmuligheder, og selve afviklingen af spillet på banen er heller ikke helt dårligt. Uheldigvis formår det ikke at balancere på den fine streg mellem realisme og for høj sværhedsgrad, hvilket i sidste ender resulterer i et spil, der kun vil tiltale de erfarne NBA 2K-spillere.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar