Far Cry 2 - Anmeldelse


Ubisoft spænder musklerne med en længe ventet titel som ikke bare er en af årets største spil, men også efterfølger til et af tidens bedste skydespil. Men er Far Cry 2 så blevet lige så stor en succes som forgængeren?Far Cry var uden tvivl et revolutionerende spil i sin tid, der med en daværende meget imponerende grafik, et åbent gameplay og en spændende historie var et spil som stod højt på folks ønskelister. Derfor var det logisk at en 2'er måtte udkomme før eller siden, men at denne skulle komme så mange år efter, havde ingen vidst forudset eller håbet på.At denne skulle handle om noget fuldstændig andet end hvad 1'eren og de mange spin-offs gik ud på, kom vidst også som et chok for mange, men jeg er faktisk forholdsvis positiv over det skridt som Far Cry har taget.Hunt the jackalUlig 1'eren, så foregår Far Cry 2 foregår ikke på en tropeø, men i Afrika. Du styrer ikke en kæphøj bermuda-Børge som kæmper for at overleve i en ufrivillig krig, men i stedet er du en udsendt agent hvis mål er ganske enkelt:At stoppe Sjakalen, en skruppelløs våbenhandler som igennem flere år har opildnet forskellige militære organisationer til at starte guerilla-krige, for derefter at forsyne dem med våben og udrustning. I denne omgang er det så de to afrikanske guerilla-grupper UFLL og APR som, under indflydelse af Sjakalen, er faret i flæsket på hinanden i en vild krig på resurcer og territorie, noget som koster mange menneskers liv, og som frarøver et i forvejen fattigt land en masse penge.Dette må naturligvis stoppes, og det er nu dit job som spion at infiltere de to organisationer, igennem samarbejde med flere af de indfødte og køre en hulens masse gazeller ned for at lære mere om Sjakalen.Det lyder måske som en noget brugt idé, men jeg kan faktisk godt lide historien i Far Cry 2, og modsat 1'eren og en masse andre skydespil, så er den faktisk forholdsvis realistisk, og måske derfor også en anelse mere spændende.En ting der prægede Far Cry var i høj grad at man havde mulighed for at bevæge sig næsten overalt i hele spillet, med kun meget få begrænsinger. Denne frihed er bestemt ikke blevet fjernet i 2'eren, der er ikke længere noget der hedder faste rammer og missioner som skal følges nøje. I stedet er du blevet givet 50 kvadratkilometers legeplads hvorpå du kan foretage dig alt. Eksempelvis kan du frit lege hitman for én af de to krigs-organisationer, brænde savanen ned med molovtok-cocktails eller skyde afrikanske guerilla-krigere med det nyeste våben som den lokale våben-pusher har solgt dig.Mulighederne virke til at starte med utømmelige i Far Cry 2, men det at spilleren bliver givet så meget fridhed kan lige pludselig ende som noget skidt, snarere end noget godt.For meget af det godeSom allerede sagt så er Far Cry 2 et enormt spil med en kæmpestor interaktiv verden, fyldt med muligheder, men dette kan faktisk også blive lidt af en problem. For missionerne, opgaverne, pengene kommer ikke til dig af sig selv. Jeg oplevede alt for tit at jeg at jeg selv måtte henvende mig rundt omkring for at få en mission, som i sidste ende altid handlede om at jeg skulle ødelægge et eller andet. Hvad enten det var en hjerneskald eller en vindmølle. Det kan måske ikke lyde som det store problem at skulle finde missionerne selv, men når nøglepersonerne bevidst er placeret spredt rundt omkring i den enorme verden, kan det nemt tage længere tid at finde en opgave, end at løse den.Ganske vidst er der blevet føjet en del køretøjer til spillet, men selv i disse kan det tage evigheder at nå fra det ene hjørne af kortet til det andet. Navnlig fordi man gør klogest i at følge vejen nøje i bil, medmindre man bevidst ønsker at totalskade den.Dog er det faktum at bilen kan bryde sammen og skal repareres ikke irriterende som sådan, men giver, sammen med en masse andre små pudsige detaljer, spillet et ekstra touch af realisme, ligesom når man, i kamp, bliver beskudt, og er nødt til at plukke kuglerne ud af kroppen, med tang eller kniv, for at standse blødningen og overleve.At man selv skal opsøge de ofte lidt for simple missioner, er dog ikke det eneste som jeg kunne have ønsket anderledes. Efterhånden som jeg gjorde fremskridt i spillet og følte at jeg var nået langt, gik det op for mig at det er præcist det samme som man foretager sig igen og igen. Hvad enten man er på en hemmelig sabotage-mission om natten, eller om man fiser rundt ude på savanen, under den bagende sol, så er det det nøjagtigt det samme som man foretager sig igen og igen. Selv når man graver sig ned i historien og forsøger at spore et plot, er det den samme gamle smøre man får igen og igen. Gå til punkt a. Dræb alt. Gå videre til punkt b. Dræb alt. Gå til... osv. Tingene bliver simpelthen for ensformige og repetive.Det gør det ikke meget bedre at den kunstige intelligens (AI) i spillet er så underlig og direkte uforudsigelig at et par tungt bevæbnede lejemordere det ene øjeblik forsøger at køre dig over og giver hinanden dækningsild, mens de det andet render rundt som en flok topperede hanekyllinger, som har erfaret at de intet hoved længere har, men alligevel nægter at give op.Jeg ved godt at en fjendtlig AI kan være noget af det sværeste at lave, men jeg var godt tilfreds med den jeg mødte i det første Far Cry, og det kan ikke passe at vi, ved at få pænere grafik og et mere stemningsfyldt gameplay, er nødt til at træde et skridt ned ad trappen mht. kvaliteten af den kunstige intelligens.Om og om igen...Alt i alt er det lidt som om at Far Cry 2 er en på samme måde som en vits. Første gang du hører den vil du finde den morsom og den vil sætte sine spor i dine tanker, mange timer efter. Men efterhånden som du hører den igen og igen, bliver du træt af den, og til sidst bliver den for uopfindsom og ensformig. Lidt sådan er det også med Far Cry 2. Ganske vidst er spillet bygget op om en stor, smuk og interaktiv verden, hvor steppebrænde kan opstå og hvor en super flot grafik er at finde, så er det altså, til stor ærgelse for udviklerne, ikke ensbetydende med at spillet ikke kan være ringe, og fortjener hug for en virkelig sørgelig AI, en dårlig opbygning af spillets missioner og ikke mindst det faktum at Far Cry 2 ikke har noget med 1'eren at gøre, og derfor mere virker som et forsøg på at skrabe lidt ekstra penge ind, ved at bruge et stort navn, end at lave en egentlig efterfølger til CryTeks mesterværk.Jeg vil ikke være uretfærdig og kalde Far Cry 2 for et dårligt spil. Vi har fat i nogle kompetente udviklere som helt klart kan deres kram, men som alligevel har lavet en del, efter min mening, brøllere her og der. Dog er der stadig aktion og god underholdning for næsten alle pengene og kan man stilles med de fejl spillet måtte have, så er Far Cry 2 helt sikkert et kig værd.

Ingen kommentarer: